Trin 2. Download NemHandelsprogrammet
Vejledning: 2. Download NemHandel-programmet
I en del af denne process kan det være en god idé at få hjælp af din økonomisystemleverandør (punkt 4), evt. også af din email-udbyder (punkt 3).
Husk, at man kun kan bruge NemHandel-programmet sammen med et økonomisystem, som kan skabe NemHandel-fakturaer.
Hvis du har en gammel version af NemHandelsprogrammet skal du afinstallere det inden, du går igang. Se mere under punktet "Installation af ny version af NemHandelsprogrammet" i FAQ om NemHandelsprogrammet.
1. Installér NemHandel-programmet (version 1.2.1)
a) Download NemHandel-programmet (åbner i nyt vindue, så du fortsat kan læse denne vejledning) og følg vejledningen nedenfor.
b) Efter zip-filen med klient programmet er hentet, åbnes den på computeren, hvorefter du skal dobbelt klikke på ’setup.exe’. Hvis computeren spørger, om du er sikker på, at du vil installere, så svar 'Ja'. Hvis computeren spørger, om den skal udpakke filerne til en midlertigt bibliotek, så svar ’Ok’. Hvis computeren ikke allerede har Microsoft .Net Framework version 3.5, vil det nu automatisk blive installeret. I den forbindelse vises en dialogboks, hvor man skal acceptere licensbetingelserne. Hvis computeren heller ikke har Microsoft .Net Framework version 2.0, vil det også automatisk blive installeret. I den forbindelse vises endnu en dialogboks, hvor man skal acceptere licensbetingelserne
c) Installationsguiden foreslår, hvor på PC’en NemHandel-programmet kan installeres, og at NemHandel-programmet installeres til brug for den bruger, som aktuelt er logget ind. Acceptér dette.
d) Licensbetingelserne for selve NemHandel-programmet vises. Acceptér disse. Herefter fuldføres installationen automatisk.
2. Indstil NemHandel-programmet til at bruge funktionscertifikatet
a) Åbn NemHandel-programmet og klik på menuen ’Opsætning’, vælg ’Konfiguration’ og klik så på fanebladet ’Certifikater’.
b) Under ’Afsendelse’ vælg funktionscertifikatet, som du gav navnet ”NemHandel”, da du bestilte og downloadede det.. Under ’Modtagelse’ vælg igen funktionscertifikatet ”NemHandel”. Klik så på ’OK’-knappen.
3. Indstil NemHandel-programmet til at sende og modtage via email (frivillig)
OBS! Hvis du kun er interesseret i at sende elektronisk fakturaer til kunder i den offentlige sektor, behøver du ikke at gennemføre dette punkt, men kan gå direkte videre til punkt 4. Det er altså kun nødvendigt at indstille NemHandel-programmet til at sende og modtage via email, hvis du ønsker selv at kunne modtage elektroniske dokumenter, eller hvis du vil være sikker på at kunne sende til alle private virksomheder, som tilslutter sig NemHandel.
For at kunne sende og modtage via email skal du have to forskellige emailadresser, som du udelukkende vil bruge til formålet - det er meget vigtigt, at disse mailadresser ikke også bruges til at sende og modtage almindelige emails, for NemHandel-programmet vil løbende slette indholdet af disse mailbokse. Den ene mailadresse skal bruge til at sende og den anden til at modtage NemHandel-dokumenter. Få evt. din IT-ansvarlige eller email-udbyder til at hjælpe med at gennemføre processen med at indstille NemHandel-programmet til at sende og modtage via email.
a) I NemHandel-programmet og klik på menuen ’Opsætning’, vælg ’Konfiguration’ og klik så på fanebladet ’Afsendelse’.
b) Udfyld formularen med de korrekte oplysninger og klik på ’OK’-knappen.
c) I NemHandel-programmet klik på menuen ’Opsætning’, vælg ’Konfiguration’ og klik så på fanebladet ’Modtagelse’.
d) Udfyld formularen med de korrekte oplysninger og klik på ’OK’-knappen.
e) Herefter kan du vælge en eller flere NemHandelsprofiler, via Fanebladet "Profilkonfiguration". Se mere under Trin 3.
4. Indstil ERP-/økonomisystemet til at samarbejde med NemHandel-programmet
Til dette trin kan det være en god idé at få hjælp af din økonomisystemleverandør.
a) I NemHandel-programmet klik på menuen ’Opsætning’ og vælg ’Konfiguration’.
b) På fanebladet ’Dokumenter’ kopiér stien fra feltet ’Sti til indsættelsesmappe’. Dette er stien til den mappe, hvor ERP-/økonomisystemet skal placere færdige fakturaer, sådan at NemHandel-klienten kan hente dem og afsende dem. Denne sti skal nu skrives ind i ERP-/økonomisystemet, så det kan lægge færdige fakturaer dér, hvor NemHandel-programmet henter dem.
c) Åbn ERP-/økonomisystemet og find det sted, hvor det kan angives, hvor systemet skal placere færdige fakturaer. Sæt den kopierede sti ind. Få hjælp af din systemleverandør, hvis du er i tvivl om hvor.
5. Afprøv NemHandel-programmet
Nu mangler du kun at afprøve Nemhandel-programmet. Afsend det testdokument, som ligger i ’Ikke afsendte’, og kontrollér, at du inden for 30 sekunder modtager en kvittering i ’Kvitterede’.
Du kan få hjælp og svar på spørgsmål om NemHandel ved kontakte NemHandel-support .
12. januar 2010, Administrator